Info om vand

INFO TIL ALLE OM VORES VAND
Som besluttet på årets generalforsamling har vi nu fået
installeret vandbehandlingsanlæg på både det kolde og det varme vand. Anlæggene skal reducere de kalkaflejringer i
rør, blandingsbatterier og vandinstallationer i øvrigt, som har givet mange
problemer de seneste år.
Det varme vand er blødt…
For det varme vand har vi installeret i tradionelt
blødgøringsanlæg som også bruges på vaskerier, i industrien mv., og som gør vandet
”blødere”. I de første 6 måneder kører vi med 100% blødt vand (altså ingen
kalk) for at rense rørene. Herfter skruer vi vandets hårdhed op fra 0 dh° til ca.
6-7 dh°, som regnes for blødt vand (normalt hårdt vand har 23 dh°), og
restkalken vil beskytte rørene mod tæringer og utætheder.Når kalken i rørene reduceres øges vandtrykket på det varme
vand og samtidig holdes vores varmtvandbeholdere fri for kedelsten (meget hård
kalkudfældning). Det betyder også, at risikoen for Legionella nedsættes, da
kalken kan være ynglested for bakterien. I vil samtidig mærke en stor reduktion
af kalk i brusenichen, da en stor del af problemet med kalken findes i det
varme vand.

Det kolde vand er stadig rent drikkevand…
Det kolde vand er drikkevand, og der er derfor strenge krav
til vandbehandling af dette. Vores nye AQA Total systemer opfylder naturligvis
alle kravene og fjerner ikke kalken som for det varme vand, men spalter og udfælder
den i vandet, således at kalken ikke kan binde sig til rør, blandingsbatterier,
kedler, mv. Systemet mindsker kalkaflejringer
med mindst 80%, men da der hverken fjernes noget fra eller tilføres noget til vandet,
er det kolde vand lige så godt drikkevand som før..!
De nysgerrige kan finde mere info her: http://www.hoh.dk/03_standard/aqa_total.shtml
Vigtigt at huske…
Det nye blødgøringsanlæg beskytter installationerne i hele
ejendommen – inklusiv vaskemaskiner, opvaskemaskiner, WC’er, kaffemaskiner osv.
mod kalk.
Den fulde effekt af anlægget får vi først efter ca 6 mdr.
Indtil da vil der nok stadig være problemer enkelte steder med vandtryk osv, og
det anbefales at rense filtre i blandingsbatterier mv. i denne periode.
Sæbe/shampoo er sværere at vaske ud i blødt vand, fordi
de normal produceres til hårdt vand, og
vil skumme mere. Derfor kan de fleste bruge mindre mængder sæbe og shampoo.
Hvis du har opvaskemaskine, skal du stadigvæk fylde salt
i maskinen som hidtil. Dosering af sæbe til vaskemaskinen skal stadigvæk være
den samme.
Det varme vand er brugsvand. Det er ikke drikkevand (uanset om det er blødgjort eller ej) og bør derfor
principielt ikke drikkes. Risikoen ved at bruge det ved en fejl er dog ikke
større end tidligere.
Det kolde vand er stadig rent drikkevand.
Mvh Bestyrelsen