Ændringer i Bygningsreglementet pr. 1. januar 2013

Ændringer i Bygningsreglementet pr. 1. januar 2013

Ombygninger

Ændringerne i bygningsreglementet betyder, at du fremover ikke længere skal søge om byggetilladelse til eller anmelde følgende byggearbejder:

Ombygninger og andre forandringer i boligenheder i etageejendomme, hvor der sker ændringer indenfor den enkelte enhed. Det kan f.eks. være ændring af ikke-bærende vægge, udskiftning og ombygning af badeværelser, vinduer eller køkken

Du skal være opmærksom på, at selv om du ikke skal have en tilladelse fra kommunen, skal dit byggearbejde stadig opfylde bestemmelserne i bygningsreglementet.

Du skal dog stadig søge byggetilladelse, hvis:

Der er tale om en ændring af anvendelsen, f.eks. fra erhverv til bolig eller omvendt. Her skal du også være opmærksom på, om der er en lokalplan, der fastlægger bebyggelsens anvendelse

Ændringen eller forandringen medfører en udvidelse af etagearealet

Ændringen eller forandringen medfører ændringer i de bærende konstruktioner

Ændringen eller forandringen medfører ændringer i flugtvejsforholdene

Der er tale om nyinstallation af badeværelser eller andet, der påvirker bebyggelsens fælles installationer

Der er tale om ombygninger, der vedrører hele bebyggelsen, f.eks. udskiftning af tagbelægning til anden belægning, ændring af tagkonstruktion, ændringer i bebyggelsens flugtvejs- eller ventilationssystem, ændringer i udgangsforholdene fra boligen

Hvordan ved jeg, om mit projekt skal have byggetilladelse eller ej?

Hvis du vil finde ud af, om dit projekt f.eks. påvirker de bærende konstruktioner i bebyggelsen, er du velkommen til at henvende dig i vores Kundecenter, hvor du kan se byggesagen, herunder byggeriets tegningsmateriale. Kundecenter har åbent mandag – torsdag 9.00 – 17.00 og fredag 9.00 – 15.00

Støjmålere i markedshallen

Nogle af beboerne omkring Markedshallen har de seneste somre været generet af støjende nattefester under og omkring den gule markedshal. Derfor er beboerne gået i dialog med Nørrebro Lokaludvalg, kommunen og politiet om en løsning, der giver plads til fest – men under større hensyntagen til Markedshallens nærmeste naboer. Kommunen har taget flere initiativer, bl.a. skiltning ved basketballbanen, dialog med piratfest- og koncertarrangørerne samt et samarbejde med Natteravnene. Ingen af forsøgene har dog battet nok, så nu har kommunen taget et større tiltag. I sidste uge satte man som et forsøg støjmålere og sendere op i Markedshallens tag for fremover at kunne kontrollere festernes støjniveau og varighed. Læs mere i artiklen fra Nørrebro Lokaludvalgs hjemmeside: www.noerrebrolokaludvalg.kk.dk

Kommunen og Nørrebro Lokaludvalg er meget interesserede i at få respons fra os, Markedshallens brugere og basketballbanens brugere om, hvorvidt tiltaget har effekt. Skriv til annewaagstein@gmail.com hvis du har noget på hjertet